Gocook tilbyder en række spændende opskrifter. Opskrifterne er lækre og lige til at gå til. Eleverne kan med deres Gocook app samtidig med videoklip få vist fremgangsmåder mm. Rigtig godt didaktisk værkøj til hjemkundskabsundervisningen. Se mere her: http://gocook.dk/
 
Picture
Kære kollegaer på Sulsted Skole. Mange af jer er efterhånden kommet rigtig godt i gang med brugen af Google docs. Det er et glimrende didaktisk/praktisk redskab i den daglige undervisning. Eleverne er også rigtig positive og i mange klasser er det allerede en fast del af den daglige undervisning. Såfremt nogle af jer har lyst til at møde op til et lille fyraftensmøde, hvor Google docs introduceres af undertegnede, så tilmeld jer en af de nedenstående datoer. I tilmelder jer ved at kommentere dette opslag. Skriv lige jeres navn og hvilken dag, I ønsker at deltage. Som forberedelse kan I  downloade det lille "kom godt i gang med google docs" slideshow nederst i venstre hjørne.
Vel Mødt.
Michael

Datoer for fyraftensmøder:
Onsdag den 18. sep kl 13.00
Onsdag den 25. sep kl 13.00
Onsdag den 9.okt kl. 13.00

google_docs.ppt
File Size: 1043 kb
File Type: ppt
Download File

 
Picture









Notability er en notatskrivningsapp. Men det er  også meget mere end det.
Du kan vælge at skrive med  tastatur,  eller du kan vælge at skrive med din egen håndskrift.
Notability har også en multimediefunktion der gør, at du kan  optage lyd ind i dit
dokument, og du kan indsætte billeder, links og webclips  fra nettet. Du har
også mulighed for at importere PDF’er i Notability, og lade  eleverne skrive i
dokumenterne, kommentere eller arbejder videre i projekter som  andre har
lavet. Man kan efterfølgende også dele dokumenter,  både som
pdf’er eller som Notability-format der igen kan arbejdes videre på. De  kan
deles via email, i Dropbox eller gemmes i iTunes eller gemmes og åbnes i  iBooks
og meget andet. Det er nemt at lave nye mapper og  organisere
sine noter, og der er også søgeordsfunktion både i mappestrukturen og  inde i
dokumentet der gør at man nemt kan finde det man leder efter.


 
Picture
Socrative er et gratis web-baseret evalueringsværktøj, der kan anvendes på både PC, Mac og Smartphones. Det giver mulighed for, på en let måde, at evaluere elevernes læring løbende i undervisningen og for at skabe dialog og aktivitet i klassen. Socrative kan bruges af underviseren til at sikre, at de lærende har forstået de centrale begreber fra undervisningen. Eksempelvis kan underviseren opstille en række test-spørgsmål som eleverne skal svare på individuelt ved hjælp af deres computer eller smartphone. Underviseren kan efterfølgende se, hvilke elever der har svaret korrekt på hvilke spørgsmål.
Socrative kan også benyttes som afsæt for dialog i klassen. Underviseren kan stille mundtlige spørgsmål til klassen og bede de lærende svare individuelt i socrative. Svarene kan herefter blive vist på tavlen og der kan igangsættes en dialog omkring svarene. Det skriftlige udgangspunkt for dialogen giver en større del af de lærende mulighed for at ytre deres meninger, end hvad tilfældet er ved normal håndsoprækning. Det er endvidere muligt at lave en afstemning om de indkomne svar.
Kom godt i gang med brugen af socrative her: http://www.edidaktik.dk/kom-godt-i-gang-med-socrative/ på dansk eller se nedenstående introduktion på engelsk.

 
Picture








Interaktiv undervisningsportal, der kommer godt rundt i fagene.

 
Picture

 







En  god hjemmeside med rigtig mange bøger til den første læsning. Sidens formål er
at fremme læselysten især hos drenge og de siger, at de har opnået gode
resultater…
Siden er nem og overskuelig og bøgerne er flotte og med gode tegninger. Det i
sig selv er en kvalitet og det er nemt og lige til at vælge de bøger man gerne
vil læse. Siden har bøger i lix 4-6, men planlægger lix 6-8 og lix 8-12. Så
følg med.Bøgerne åbner i en side for sig selv, og man kan zoome ind og ud på
siden man læser. Den kan dog ikke læse op med cd-ord.
Og nå ja, det er gratis og kan bruges til iPhone, iPad og andre tablets.


 
Picture









Sikkerchat.dk er en oplysningsside, der har til formål at klæde børn og unge på til at færdes trygt med net og mobil. Hjemmesiden er lavet af Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet. De to organisationer har siden 2001 samarbejdet om at forebygge, at børn og unge udsættes for mobning, trusler eller seksuelt grænseoverskridende oplevelser online.
I 2011 er hjemmesiden blevet nyudviklet med støtte fra Socialministeriet.

 
Kære kollegaer.
I kan på denne side finde inspiration til spændende undervisningsforløb med IT-undervisningsportaler. I vil kunne søge på de enkelte fag, men også finde links til andre inspirationssider.